Præsentation

Vores præsentation er præsenteret i dag! I kan gense prezi præsentationen her:
http://prezi.com/za6ozxe-kc4o/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Succeshistorie

I en håndboldhal sidder to søskende sammen, en dreng på 3 år og en pige på 5 år. De sidder og venter på deres mor bliver færdig med sin træning. Drengen sidder med sin Ipad og høretelefoner og ser en film og pigen sidder og beskæftiger sig selv.

Deres mor kommer ud til dem og finder noget frugt til dem hvorefter hun løber tilbage på banen. Pigen går i gang med, at spise sit æble og drengen får en banan, som han sidder lidt skeptisk og kigger på. Drengen begynder at brokke sig til sin søster over, at det er hende der har fået det sidste æble de havde med. Pigen spiser videre, mens hun betragter sin lillebror sidde og brokke sig over, at hun har fået æblet. Efter lang tids brok og skrigeri, vælger pigen at hendes lillebror gerne må få hendes æble, trods det han har været meget sur på hende. Hun giver ham æblet og hjælper ham med at komme på plads med sin Ipad og høretelefoner. Han sidder lystigt og lytter til sin film og pigen sidder med tålmodighed og betragter sin mor spille håndbold. 

Solskinshistorie

Det var en onsdag formiddag lige før kl. 9. Børnene i vuggestuen var i gang med at gøre sig klar til at gå ud på legepladsen. De fleste børn var flittigt i gang med at tage både sko og jakke på. Alt imens dette stod på, var et tvillingpar ved at komme op og slås over en jakke, fordi de ikke kunne blive enige om hvem jakken tilhørte af dem.

Lige pludselig slog den ene tvilling ud efter den anden, her opfanger et andet barn i nærheden, en pige, at de to drenge var ved at komme op og slås, så hun gik rank hen til de to drenge, strakte sine arme langt ud til siderne, som en stopklods mellem dem og sagde med kraft i stemmen: “Stop så I to” - Til drengenes store forskrækkelse, stoppede de hurtigt op og begyndte hurtigt at finde deres rigtige jakke og sko. De skyndte sig alle ud på legepladsen, smilende og glade.  

Rap i DKK den 2/4-14

http://www.smule.com/p/181784523_36650321

Rappen her handler om ligestilling i det senmoderne samfund.
Vi har prøvet og gøre det lidt personligt ved, at tage eksempler
fra vores dagligdag i vores klasse. 

Rap lavet i DKK den 2/4-2014

https://www.youtube.com/watch?v=9fbfvQMfNU8

Vi fik alle til opgave i DKK at skrive en valgfri rap, som vi i øvrigt tog meget seriøst.
Vores rap handler om svigt, misbrug og de alvorlige konsekvenser en dårlig opvækst kan medføre. Tryk ind på linket og lyt og giv feedback.

Eventyrfortælling

Roller: 

Heks: Fru. Anderledes. Hun har humørsvingninger, elsker børn, vil gerne lege med børn.

Den gode fe: Hun er meget lalleglad, altid positiv (lidt Ole Henriksen karakter)

Pædagogtrolden: Omsorgsfuld, anerkendende, positiv, og pædagogisk.

Brik og Brik: To børn der leger, de går i den store hoppeborg-institution i udkanten af skoven.

Isbjørn: Stor og farlig.

Frø: Hassan. Mørkegrøn, fætter til pædagogtrolden, udlænding.

Troldmanden: En ældre vis herre, elsker magi og trolddom.

Der var engang for længe siden, en heks ved navn Anderledes. Hun boede i den dybe skov. Hun elskede børn, og det bedste hun vidste, var at lege med dem. Heksen Anderledes, havde selv fået børn men hendes børn var for længst kommet til den alder, hvor de var flyttet hjemmefra. Hun var nu ensom, da hun boede i sit store heksehus, helt alene, uden nogle små børn. Hun ønskede bare at hendes børn for altid ville være små, så hun kunne have dem hos sig. Heksen Anderledes var rasende! Hun ville have små børn hos sig, og hendes egne havde ”bare” forladt hende. Sommetider var hun så indebrændt, at hun lagde planer for, at tage på en rejse, hvor hun ville ud og stjæle nogle børn, så hun ikke længere behøvede at være alene.

En dag havde heksen det rigtig dårligt. Hun begik sig ud i skoven for, at samle svampe til sin aftensmad. Hun gik i sine egne tanker, fordi hun var så rasende over ikke at have nogen små børn omkring sig. Heksen kravlede op i et træ, for at plukke et modent og delikat æble. Efter hun plukkede et moden og delikat æble, sad hun og kiggede ud i det fjerne med et tomt blik. I horisonten opdagede hun pludselig en kæmpe stor lyserød hoppeborg. Nysgerrig rettede hun blikket mod borgen. Der så hun en masse børn lege rundt. Heksen tænkte ved sig selv: ”Sikke mange skønne børn.” Heksen sukkede højt, så det næsten gav genlyd gennem hele skoven. ”Hvor ville jeg dog gerne have alle disse skønne børn, med mig hjem til mit store tomme hus”. Hun fløj ned fra træet på sin spade, og med et brag rammede hun jorden, så alle fuglene lettede fra træerne. Hun besluttede sig for, at gå imod borgen med alle de legende børn. Da Anderledes var kommet hen til borgen, stod hun et øjeblik, og nød synet af alle de små skønne væsener. Hun nærmede sig yderligere borgen, og så den var omringet af en voldgrav. Dette var dog intet problem for heksen, hun hoppede på sin spade, og fløj over graven. Hun greb med ét de to børn i sin favn, og fløj herefter afsted. Børnene var meget forskrækkede, og klamrede sig til hinanden i heksens favn på den flyvende spade. Hurtigt som et lyn, fløj de hjem til heksens store og ensomme hus i den dybe skov.

Tilbage på borgen, opstod der stor tumult da nogen af de andre børn havde fortalt pædagogtrolden, at der har været en heks og taget de to små børn, Brik og Brik. På pædagogtroldens vej mod heksen store hus, mødte han i skoven en kæmpe isbjørn med store klør. Her stødte pædagogtrolden også på sin fætter, som var en frø ved navn Hassan. Hassan hjalp pædagogtrolden forbi den store isbjørn. Efter slaget mod isbjørnen fulgtes pædagogtrolden med frøen.

De gik igennem skoven, hvor de kom til næste udfordring, at krydse en flod. Pædagogtrolden måtte fortælle frøen, at rejsen mod de to små børn måtte ende her. Han var rædselsslagen for vand, og kunne heller ikke svømme. Frøen hjalp pædagogtrolden over floden. De fandt en masse åkander, så pædagogtrolden kunne hoppe over åkanderne og krydse floden. Pædagogtrolden var så evig taknemmelig for Hassans hjælp, og tog ham op på sin skulder, hvorefter de bevægede sig sammen mod heksens hus. Da de nærmede sig heksens hus, stødte de pludselig på en troldmand. Her fik pædagogtrolden den 3. udfordring. Pædagogtrolden skulle vinde over troldmanden i et spil Uno for at komme igennem hans labyrint. Med hjælp fra Hassan slog pædagogtrolden overlegen troldmanden, og passerede den store labyrint. Da Hassan og pædagogtrolden var kommet igennem, skuerede de i det fjerne et stort hus. Da pædagogtrolden nærmede sig huset var han ikke i tvivl om, at dette var heksens store hus.

Og de levede alle lykkeligt til deres dages ende, med omsorg og kærlighed til hinanden.

Pædagogtrolden råbte til heksen: ”Jeg ved at du har mine børn. Jeg kommer og tager dem tilbage". "Det er mine børn, du må komme ind og hente dem, hvis du tør”, hvinede heksen. Trolden greb sin kølle og gik i rask trav ind ad heksens dør. Her opstod en voldsom kamp mellem pædagogtrolden og heksen. Hassan heppede lystigt på, at pædagogtrolden skulle vinde slaget mod heksen og han sang gode slagsange.

Idet heksens spade og pædagogtroldens kølle ramte hinanden, opstod et kæmpe lysglimt igennem skoven. Heksen og trolden blev blændende af den gode fe, som kom gående let og glad mod dem. Hun sagde: ”Det nytter ikke at slå hinanden ihjel!” Heksen og trolden kiggede på feen, hvorefter de råbte i munden på hinanden. Feen kunne ikke se løsningen i deres skænderi, og løftede derfor sin tryllestav højt. Hun kastede et ton tryllestøv fyldt med gode værdier udover heksen og trolden. Der gik et split sekund, hvorefter heksen og trolden kiggede på hinanden, mens den gode fe blev stående og for en kort stund i tvivl om, om hendes tryllestøv var blevet for gammel, da det så ikke ud til at virke på de to kamphaner. Men med ét stod heksen og trolden og kiggede på hinanden hvorefter de krammer hinanden. Den gode fe smilede bredt og nu ved hun, at hendes arbejde i heksens hus er gjort.

Heksen og trolden blev enige om, at med hjælp fra hinanden og godt samarbejde, får de flyttet den kæmpe hoppeborg igennem skoven og hen til heksens hus. Her havde trolden og heksen valgt, at børnene skulle lege hver dag. Heksen måtte gerne være med til at lege med børnene dagen lang, resten af sit liv.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende, med gode værdier og kærlighed til hinanden.

Vendepunktfortælling/succesfortælling

Jakob sad i sin stol en hverdagsaften kl. 22, på bostedet Nørremarken. Han sad og så en film, da jeg venligt bad ham om at komme og tage sin medicin med et glas vand. Jakob har ikke noget sprog, og kan derfor ikke sige ordet nej, dog var det tydeligt at han nægtede ved at komme med et hurtigt skrig. Jeg blev en smule frustreret, men fandt på den løsning at spørge utrolig sukker sødt og lave lidt sjov ud af det, ved at stå og lege lidt med glasset, hvilket han fandt underholdende. Han rejste sig op uden problemer og grinte hele vejen ud i køkkenet. Han tog sin medicin og drak sit vand, og derefter fik jeg et stort kram.