Velkommen!

Velkommen til vores blog!



Denne blog er oprettet af 5 studerende på Pædagoguddannelsen på VIA Campus Randers. Fælles for os alle er, at vi er nystartede studerende, som har valgt denne uddannelse fordi vi alle hver især, brænder for det at skabe relationer og arbejde med mennesker.


På baggrund af bloggen, blev vi stillet til opgave at skabe en fortælling indenfor den pædagogiske sektor. Med udgangspunkt i dette har vi efterfølgende været på felttur på en institution i nærheden. Her fik vi samlet en stor mængde baggrundsviden sammen.

Disse indsamlede data vil blive formidlet på vores blog, i form af en pædagogisk fortælling og diverse detaljer omkring processen. Ligeledes vil der blive lagt tilhørende billeder og effekter ind på bloggen.


Vi håber denne velkomst har skabt interesse, og I har mod på, at følge vores blog i den nærmeste fremtid.

Rigtig god fornøjelse derude!


tirsdag den 22. april 2014

torsdag den 10. april 2014

Succeshistorie


I en håndboldhal sidder to søskende sammen, en dreng på 3 år og en pige på 5 år. De sidder og venter på deres mor bliver færdig med sin træning. Drengen sidder med sin Ipad og høretelefoner og ser en film og pigen sidder og beskæftiger sig selv.
Deres mor kommer ud til dem og finder noget frugt til dem hvorefter hun løber tilbage på banen. Pigen går i gang med, at spise sit æble og drengen får en banan, som han sidder lidt skeptisk og kigger på. Drengen begynder at brokke sig til sin søster over, at det er hende der har fået det sidste æble de havde med. Pigen spiser videre, mens hun betragter sin lillebror sidde og brokke sig over, at hun har fået æblet. Efter lang tids brok og skrigeri, vælger pigen at hendes lillebror gerne må få hendes æble, trods det han har været meget sur på hende. Hun giver ham æblet og hjælper ham med at komme på plads med sin Ipad og høretelefoner. Han sidder lystigt og lytter til sin film og pigen sidder med tålmodighed og betragter sin mor spille håndbold. 

Solskinshistorie

Det var en onsdag formiddag lige før kl. 9. Børnene i vuggestuen var i gang med at gøre sig klar til at gå ud på legepladsen. De fleste børn var flittigt i gang med at tage både sko og jakke på. Alt imens dette stod på, var et tvillingpar ved at komme op og slås over en jakke, fordi de ikke kunne blive enige om hvem jakken tilhørte af dem.

Lige pludselig slog den ene tvilling ud efter den anden, her opfanger et andet barn i nærheden, en pige, at de to drenge var ved at komme op og slås, så hun gik rank hen til de to drenge, strakte sine arme langt ud til siderne, som en stopklods mellem dem og sagde med kraft i stemmen: “Stop så I to” - Til drengenes store forskrækkelse, stoppede de hurtigt op og begyndte hurtigt at finde deres rigtige jakke og sko. De skyndte sig alle ud på legepladsen, smilende og glade.  

Rap i DKK den 2/4-14


Rappen her handler om ligestilling i det senmoderne samfund.
Vi har prøvet og gøre det lidt personligt ved, at tage eksempler
fra vores dagligdag i vores klasse. 

Rap lavet i DKK den 2/4-2014

https://www.youtube.com/watch?v=9fbfvQMfNU8

Vi fik alle til opgave i DKK at skrive en valgfri rap, som vi i øvrigt tog meget seriøst.
Vores rap handler om svigt, misbrug og de alvorlige konsekvenser en dårlig opvækst kan medføre. Tryk ind på linket og lyt og giv feedback.

fredag den 4. april 2014

Eventyrfortælling

Roller: 


Heks: Fru. Anderledes. Hun har humørsvingninger, elsker børn, vil gerne lege med børn.
Den gode fe: Hun er meget lalleglad, altid positiv (lidt Ole Henriksen karakter)

Pædagogtrolden: Omsorgsfuld, anerkendende, positiv, og pædagogisk.

Brik og Brik: To børn der leger, de går i den store hoppeborg-institution i udkanten af skoven.
Isbjørn: Stor og farlig.

Frø: Hassan. Mørkegrøn, fætter til pædagogtrolden, udlænding.
Troldmanden: En ældre vis herre, elsker magi og trolddom.


Der var engang for længe siden, en heks ved navn Anderledes. Hun boede i den dybe skov. Hun elskede børn, og det bedste hun vidste, var at lege med dem. Heksen Anderledes, havde selv fået børn men hendes børn var for længst kommet til den alder, hvor de var flyttet hjemmefra. Hun var nu ensom, da hun boede i sit store heksehus, helt alene, uden nogle små børn. Hun ønskede bare at hendes børn for altid ville være små, så hun kunne have dem hos sig. Heksen Anderledes var rasende! Hun ville have små børn hos sig, og hendes egne havde ”bare” forladt hende. Sommetider var hun så indebrændt, at hun lagde planer for, at tage på en rejse, hvor hun ville ud og stjæle nogle børn, så hun ikke længere behøvede at være alene.

En dag havde heksen det rigtig dårligt. Hun begik sig ud i skoven for, at samle svampe til sin aftensmad. Hun gik i sine egne tanker, fordi hun var så rasende over ikke at have nogen små børn omkring sig. Heksen kravlede op i et træ, for at plukke et modent og delikat æble. Efter hun plukkede et moden og delikat æble, sad hun og kiggede ud i det fjerne med et tomt blik. I horisonten opdagede hun pludselig en kæmpe stor lyserød hoppeborg. Nysgerrig rettede hun blikket mod borgen. Der så hun en masse børn lege rundt. Heksen tænkte ved sig selv: ”Sikke mange skønne børn.” Heksen sukkede højt, så det næsten gav genlyd gennem hele skoven. ”Hvor ville jeg dog gerne have alle disse skønne børn, med mig hjem til mit store tomme hus”. Hun fløj ned fra træet på sin spade, og med et brag rammede hun jorden, så alle fuglene lettede fra træerne. Hun besluttede sig for, at gå imod borgen med alle de legende børn. Da Anderledes var kommet hen til borgen, stod hun et øjeblik, og nød synet af alle de små skønne væsener. Hun nærmede sig yderligere borgen, og så den var omringet af en voldgrav. Dette var dog intet problem for heksen, hun hoppede på sin spade, og fløj over graven. Hun greb med ét de to børn i sin favn, og fløj herefter afsted. Børnene var meget forskrækkede, og klamrede sig til hinanden i heksens favn på den flyvende spade. Hurtigt som et lyn, fløj de hjem til heksens store og ensomme hus i den dybe skov.

Tilbage på borgen, opstod der stor tumult da nogen af de andre børn havde fortalt pædagogtrolden, at der har været en heks og taget de to små børn, Brik og Brik. På pædagogtroldens vej mod heksen store hus, mødte han i skoven en kæmpe isbjørn med store klør. Her stødte pædagogtrolden også på sin fætter, som var en frø ved navn Hassan. Hassan hjalp pædagogtrolden forbi den store isbjørn. Efter slaget mod isbjørnen fulgtes pædagogtrolden med frøen.

De gik igennem skoven, hvor de kom til næste udfordring, at krydse en flod. Pædagogtrolden måtte fortælle frøen, at rejsen mod de to små børn måtte ende her. Han var rædselsslagen for vand, og kunne heller ikke svømme. Frøen hjalp pædagogtrolden over floden. De fandt en masse åkander, så pædagogtrolden kunne hoppe over åkanderne og krydse floden. Pædagogtrolden var så evig taknemmelig for Hassans hjælp, og tog ham op på sin skulder, hvorefter de bevægede sig sammen mod heksens hus. Da de nærmede sig heksens hus, stødte de pludselig på en troldmand. Her fik pædagogtrolden den 3. udfordring. Pædagogtrolden skulle vinde over troldmanden i et spil Uno for at komme igennem hans labyrint. Med hjælp fra Hassan slog pædagogtrolden overlegen troldmanden, og passerede den store labyrint. Da Hassan og pædagogtrolden var kommet igennem, skuerede de i det fjerne et stort hus. Da pædagogtrolden nærmede sig huset var han ikke i tvivl om, at dette var heksens store hus.
Og de levede alle lykkeligt til deres dages ende, med omsorg og kærlighed til hinanden.

Pædagogtrolden råbte til heksen: ”Jeg ved at du har mine børn. Jeg kommer og tager dem tilbage". "Det er mine børn, du må komme ind og hente dem, hvis du tør”, hvinede heksen. Trolden greb sin kølle og gik i rask trav ind ad heksens dør. Her opstod en voldsom kamp mellem pædagogtrolden og heksen. Hassan heppede lystigt på, at pædagogtrolden skulle vinde slaget mod heksen og han sang gode slagsange.

Idet heksens spade og pædagogtroldens kølle ramte hinanden, opstod et kæmpe lysglimt igennem skoven. Heksen og trolden blev blændende af den gode fe, som kom gående let og glad mod dem. Hun sagde: ”Det nytter ikke at slå hinanden ihjel!” Heksen og trolden kiggede på feen, hvorefter de råbte i munden på hinanden. Feen kunne ikke se løsningen i deres skænderi, og løftede derfor sin tryllestav højt. Hun kastede et ton tryllestøv fyldt med gode værdier udover heksen og trolden. Der gik et split sekund, hvorefter heksen og trolden kiggede på hinanden, mens den gode fe blev stående og for en kort stund i tvivl om, om hendes tryllestøv var blevet for gammel, da det så ikke ud til at virke på de to kamphaner. Men med ét stod heksen og trolden og kiggede på hinanden hvorefter de krammer hinanden. Den gode fe smilede bredt og nu ved hun, at hendes arbejde i heksens hus er gjort.
Heksen og trolden blev enige om, at med hjælp fra hinanden og godt samarbejde, får de flyttet den kæmpe hoppeborg igennem skoven og hen til heksens hus. Her havde trolden og heksen valgt, at børnene skulle lege hver dag. Heksen måtte gerne være med til at lege med børnene dagen lang, resten af sit liv.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende, med gode værdier og kærlighed til hinanden.

Vendepunktfortælling/succesfortælling


Jakob sad i sin stol en hverdagsaften kl. 22, på bostedet Nørremarken. Han sad og så en film, da jeg venligt bad ham om at komme og tage sin medicin med et glas vand. Jakob har ikke noget sprog, og kan derfor ikke sige ordet nej, dog var det tydeligt at han nægtede ved at komme med et hurtigt skrig. Jeg blev en smule frustreret, men fandt på den løsning at spørge utrolig sukker sødt og lave lidt sjov ud af det, ved at stå og lege lidt med glasset, hvilket han fandt underholdende. Han rejste sig op uden problemer og grinte hele vejen ud i køkkenet. Han tog sin medicin og drak sit vand, og derefter fik jeg et stort kram.

Eventyrfortælling



(Vi beklager naturligvis den dårlige kvalitet)


mandag den 31. marts 2014

Blogging guide

Dette link er vi blevet præsenteret for i undervisningen i forbindelse med blogging. Her fortælles der klart og forståeligt på engelsk, hvordan man selv kan lave en blog og hvorfor/hvordan folk laver blogs. Vi synes at videoen kan være en god inspiration til selv at komme godt igang med at lave en blog. God fornøjelse! :-) 

https://www.youtube.com/watch?v=NN2I1pWXjXI

(Klik på linket for at se videoen)

torsdag den 27. marts 2014

Vendepunktfortælling

Marc vil ikke spise. Når alle skal ud, vil Marc ikke have tøj på. Han gør det ikke!
Jeg får fortalt at han er uopdragen. Han har ikke fået sat grænser derhjemme.
Drengen skaber tit konflikter, er tit sur, ked af det.


Det regner, der laves perleplader i lange baner. Jeg står og stryger og stryger og foreslår alle børn som vil have strøget at synge en sang med mig. De fleste kommer ikke langt i deres ”Lille Peter Edderkop”, eller ”Mariehønen Evigglad” sang.
Så kommer Marc og han synger ren i lang tid. Den flotteste og sødeste kærligheds popsang. Jeg lytter, er glad og ser nok overraskede ud. Og han synger videre, lang tid efter at jeg er færdig med perlepladen.
Der er kun os to i rummet, selvom der er mange børn omkring os.


Jeg spørger hvem der har lært ham sangen. Så svarer søde Marc: ”min mor”.

Google Story Builder Eventyrfortælling

Google Story Builder er et rigtig sjovt online fortælle/skriveværktøj, som kan bruges af alle (eller fra 2.kl. trin og opefter). Se her vores eventyrfortælling på historie animation: http://goo.gl/FLcjeK. Med tak til bloggen Skolestuen.dk

Pædagogisk fortælling



Del 1. Det var onsdag formiddag på bostedet Solsikken og solen skinnede højt på himlen. Pia er daglig leder på bostedet. På vej til arbejde tænker Pia tilbage på de seneste år, hvor hun har arbejdet med socialt belastede børn og unge, her har hun oplevet mange forskellige episoder, hvor hun i stor grad har gjort brug af hendes pædagogiske kompetencer og erfaringer. De seneste år, har hun på stedet hjulpet unge med at forbedre deres livskvalitet. Bostedet er et hjemligt sted for børn og unge med sociale problemer, udviklingshæmning og tilknytningsforstyrrelser. 

Del 2. Pia drejer ind på parkeringspladsen og går munter mod indgangen. Hun danner sig hurtigt et overblik, idet hun træder ind af døren og hilser på hendes kollegaer som sidder  i fællesrummet. Hun kigger ind på kontoret gennem det store glasparti, hvor en af hendes kollegaer er optaget af det administrative arbejde. Gangene til venstre og højre virker stille. Hun bevæger sig ned af den ene gang hvor de ældste bor i alderen 13-18 år. Pia hilser på en af de unge og en pædagog der sidder i opholdsstuen og hygge snakker mens de læser tegneserier. Pia fortsætter ned af den anden gang hvor hun møder børn i alderen 6-13 år. Stemningen er meget rolig omkring børnene,  som er i færd med at lege. I køkkenet kigger hun på de forskellige skemaer  som hænger på opslagstavlen. Skemaerne viser ugens aktiviter og pligter for børnene.  

Del 3. Marie er for nyligt flyttet til bostedet i en alder af 15 år. Hun var netop blevet færdig med sin svømmetime og cykler hjem med tårer i øjnene. Da Marie er ankommet til bostedet parkerer hun sin cykel og træder ind. Idet hun kommer ind i fællesrummet, virker alt stadig nyt for hende, hun bemærker slet ikke at pædagogerne er tilstede. Marie går forbi køkkenet og hen ad den lange gang, hvor hendes værelse er forenden. Da hun går ned langs gangen kigger hun op på væggene. Der hænger mange billeder af de børn og unge hun nu bor sammen med. Hun kender ikke ret mange af dem. Hun støder dog på ét ansigt, hun før har bemærket, det er Jonas. Han bor i samme afdeling som hende selv. Marie går videre og er nået hen til sin værelsesdør. Da hun er kommet ind på sit værelse lukker hun døren og kaster sports tasken på gulvet. Marie smider sig på sengen mens hun tænker over, at de andre sidder udenfor hendes dør, samlet. Hun føler sig ikke udenfor blandt de andre beboere, hun har bare ikke lyst til at være sammen med dem, ikke lige nu. Hun ligger bare og stirrer ud i luften med et tomt blik.

Del 4. Pia står i køkkenet og har lige skænket sig en kop kaffe. Hun har en samtale med nogle af sine kollegaer. Pia stopper med at lytte til kollegaerne for et øjeblik. Hun står og tænker lidt, på hvordan Maries adfærd har været den seneste tid. Hun stiller sit krus på bordet og går ud på gangen. Pia undrer sig over Maries adfærd da hun kom hjem fra svømning i dag. Marie har igen i dag vist tegn på at være trist. Pia læste i bostedets dagbog, at dette også havde været tilfældet de sidste par dage. Pia har en anelse om hvorfor Marie er nedtrykt, og det er noget hun vil tage op med hende. Pia tænker også på delmålene, hende og Marie sammen har lagt. Et af dem er blandt andet at Marie skal hilse på pædagogerne og andre på bostedet når hun kommer hjem, hvilket er noget der sjældent sker.

Del 5. Pia beslutter sig for, at tage en samtale med Marie. Hun går ned til afdelingen hvor Maries værelse er. Hun banker stille på døren og går ind. Det første hun får øje på da hun træder ind på værelset, er Marie som ligger i sin seng og stirrer tomt op i loftet med tårer i øjnene. Pia lukker døren efter sig og går hen til sengen. Hun tager en stol og sætter sig ved Marie. Pia: ”Hvordan er det gået til svømning i dag?” Til at starte med er Marie tavs. Hun kigger på Pia et kort øjeblik, og derefter op i loftet igen. ”Det er gået fint nok” svarede Marie. Pia trækker lidt på smilebåndet og snakken mellem dem glider. Pia spørger indtil hvorfor Marie isolerer sig så meget og ikke hilser på folk, når hun kommer hjem. Marie fortæller Pia, at hun har det dårligt og græder meget. Pia kan mærke at Marie stille begynder at åbne sig, og hun kommer ind på Jonas. Han bor også på bostedet og har gjort det i 4 år. Det første Marie fik øjnene op for, på hendes nye hjem var denne unge dreng, som er et par år ældre end hende. Hun forelskede sig meget hurtigt i ham. Der gik et stykke tid før Marie fandt ud af, at Jonas har en kæreste, som bor udenfor bostedet. Hun har længe gået med sommerfugle i maven ved tanken om Jonas og hun smelter indeni ved tanken om ham. Da hun finder ud af han har en kæreste, og slet ikke er interesseret i hende, vælter hendes verden. Marie og Pia sidder længe og snakker. Pia er meget lyttende og Marie fortæller og fortæller. Efter Pia og Marie har snakket, tager Marie sig en lur mens Pia går ud og ser til de andre beboere. Dagen går og Pia føler, at det har været en god dag. Hun har fået sig en rigtig god snak med Marie. Hun er klar over Marie er en meget ked af det og ulykkelig, men Pia mener at problemet skal tages en dag af gangen.

Del 6. På Solsikken starter morgenen som den plejer med de daglige rutiner. Beboerne skal vækkes, personale skal kontrollere at alle kommer ind under bruseren og i bad, hvorefter der bliver lavet morgenmad og alle samles. Herefter bliver børnene sendt i skole eller på arbejde med en bus.
Formiddagstimerne forløber sig roligt, Pia og hendes kollegaer arbejder med en masse administrativt. Omkring eftermiddag er alle kommet hjem fra skole og arbejde. Der er forholdsvis fredeligt på bostedet. Pia sidder i fællesarealet i midten af de to afdelinger. Her kan hun sidde og have et overblik over hvad der sker i huset.

Del 7. Begravet i sine papirer, er der noget der fanger Pias opmærksomhed. Idet hun hører et brag er det fordi der bliver smækket en dør op i væggen. Pia kigger forvirret op og ser Marie komme grædende mod hende. Hun ser blod på Maries arm, over hele hendes bluse og ned langs hendes bukser. Pia observerer, at Marie har gjort skade på sig selv, hun har skåret sig i håndleddet. Pia skynder sig ud på det nærmeste badeværelse efter en masse papir, for at få stoppet blødningen. Pia reagerer hurtigt og strammer papiret om Maries håndled, hvorefter hun får øjenkontakt med Marie. Pia spørger hende med ro i stemmen, hvorfor hun er så ked af det. Pias erfaring siger hende, at hun skal få Marie til at fokusere på noget andet, end det hun har gjort ved sig selv. Marie fortæller Pia, at hun er ked af det på grund af Jonas.

Del 8. Pia fortæller hende, at hun er en god og dejlig pige. Marie kan bare ikke selv se det men Pia forsætter. Hun prøver at vende Maries tanker ved, at få hende til at fokusere på, at hun er god nok som hun er. Pia ved at hun altid skal blive ved med at forsøge og ikke give op. Man skal blive ved med at være kreativ med løsninger og tænke ud af boksen. Man skal tro på, at det man gør, er det rigtige. Pia er også klar over, at det er en længerevarende proces og at personalet på bostedet Solskikken ikke vil give op.



  






Skitse over bygningen i forbindelse med feltarbejde


Dette er en tegning over det bosted vi fik til opgave, at besøge i sammenhæng med vores feltarbejde. Vi har prøvet så godt vi nu kunne, at skitsere et billede/kladde efterfølgende, udelukkende på baggrund af vores hukommelse fra det ene besøg på stedet. Hensigten er at prøve at give jer indsigt i hvad der danner og skaber rammerne for beboerne. Billedet viser også hvordan bygningen er indrettet og delt op :-)


(Ved et enkelt klik på billedet, bliver det større og derved nemmere at se detaljerne)

tirsdag den 11. marts 2014

Persongalleri


Persongalleri baseret på pædagogisk fortælling:

  1. Pige; Marie, 15 år, usikker, facade, udadtil vil hun gerne virke selvsikker, ked af det, knust, kognitive skemaer vælter verden omkring hende da hun ikke kan få Jonas, sociale problemer, omsorgssvigt, narrative, afspejler sig i hendes personlighed = forsigtig type. Snakker lavt. Stille og tilbageholdende type. Typen der falder lidt ind i mængden udseendesmæssigt. Skrøbelig facade. Indadvendt. Meget indelukket og genert. Ved godt hvad hun mener om tingene, men har ikke brug for at få ret eller være i centrum på den måde.
  1. Pædagog; Pia, 50 år, briller, lav, velklædt, kaffedrikker, velformulerende, udadvendt, har overskud, fagsprog, passioneret, professionel, rolig type. Meget diskussionslysten. Har mange stærke meninger og kæmper for sin ret. Hun har et roligt væsen, men også en autoritets-aura over sig. Meget imødekommende og forstående. Stædig, og et menneske med stor retfærdighedssans. Går meget op i sit arbejde og giver sit alt hver dag hun er på job.
  1. Dreng; Jonas, 17 år, har en kæreste, han vil ikke have Marie, almindelig af udseende, ejer en knallert han går meget op i. Lettere forvirret type. Meget stille og rolig. Er ikke lige så meget ”på” som nogle af de andre. Ret velformulerende. Han går ikke meget op i de andre, men holder sig til få interesser som sin knallert og sin kæreste. Holder sig lidt for sig selv. Har ikke meget at sige til ting der sker omkring ham.

Indbyrdes relationer:

Pia/Marie: Forsigtig begyndende kontakt med Marie. De er i den proces om at skabe en tilknytning.
Pia/Jonas: Stærk relation.
Marie/Jonas: Har ikke brug for at se Marie, han er sin egen boble. På vej ”ud”/videre.
Pædagogen har en god relation til alle bosatte. Konflikter kan også skabe gode relationer i den sidste ende.  

De 5 studerende fra gruppen

Her er vi så: Rikke, Josine, Christian, Laura og Louise.