Pædagogisk fortælling

Del 1. Det var onsdag formiddag på bostedet Solsikken og solen skinnede højt på himlen. Pia er daglig leder på bostedet. På vej til arbejde tænker Pia tilbage på de seneste år, hvor hun har arbejdet med socialt belastede børn og unge, her har hun oplevet mange forskellige episoder, hvor hun i stor grad har gjort brug af hendes pædagogiske kompetencer og erfaringer. De seneste år, har hun på stedet hjulpet unge med at forbedre deres livskvalitet. Bostedet er et hjemligt sted for børn og unge med sociale problemer, udviklingshæmning og tilknytningsforstyrrelser. 

Del 2. Pia drejer ind på parkeringspladsen og går munter mod indgangen. Hun danner sig hurtigt et overblik, idet hun træder ind af døren og hilser på hendes kollegaer som sidder  i fællesrummet. Hun kigger ind på kontoret gennem det store glasparti, hvor en af hendes kollegaer er optaget af det administrative arbejde. Gangene til venstre og højre virker stille. Hun bevæger sig ned af den ene gang hvor de ældste bor i alderen 13-18 år. Pia hilser på en af de unge og en pædagog der sidder i opholdsstuen og hygge snakker mens de læser tegneserier. Pia fortsætter ned af den anden gang hvor hun møder børn i alderen 6-13 år. Stemningen er meget rolig omkring børnene,  som er i færd med at lege. I køkkenet kigger hun på de forskellige skemaer  som hænger på opslagstavlen. Skemaerne viser ugens aktiviter og pligter for børnene.  

Del 3. Marie er for nyligt flyttet til bostedet i en alder af 15 år. Hun var netop blevet færdig med sin svømmetime og cykler hjem med tårer i øjnene. Da Marie er ankommet til bostedet parkerer hun sin cykel og træder ind. Idet hun kommer ind i fællesrummet, virker alt stadig nyt for hende, hun bemærker slet ikke at pædagogerne er tilstede. Marie går forbi køkkenet og hen ad den lange gang, hvor hendes værelse er forenden. Da hun går ned langs gangen kigger hun op på væggene. Der hænger mange billeder af de børn og unge hun nu bor sammen med. Hun kender ikke ret mange af dem. Hun støder dog på ét ansigt, hun før har bemærket, det er Jonas. Han bor i samme afdeling som hende selv. Marie går videre og er nået hen til sin værelsesdør. Da hun er kommet ind på sit værelse lukker hun døren og kaster sports tasken på gulvet. Marie smider sig på sengen mens hun tænker over, at de andre sidder udenfor hendes dør, samlet. Hun føler sig ikke udenfor blandt de andre beboere, hun har bare ikke lyst til at være sammen med dem, ikke lige nu. Hun ligger bare og stirrer ud i luften med et tomt blik.

Del 4. Pia står i køkkenet og har lige skænket sig en kop kaffe. Hun har en samtale med nogle af sine kollegaer. Pia stopper med at lytte til kollegaerne for et øjeblik. Hun står og tænker lidt, på hvordan Maries adfærd har været den seneste tid. Hun stiller sit krus på bordet og går ud på gangen. Pia undrer sig over Maries adfærd da hun kom hjem fra svømning i dag. Marie har igen i dag vist tegn på at være trist. Pia læste i bostedets dagbog, at dette også havde været tilfældet de sidste par dage. Pia har en anelse om hvorfor Marie er nedtrykt, og det er noget hun vil tage op med hende. Pia tænker også på delmålene, hende og Marie sammen har lagt. Et af dem er blandt andet at Marie skal hilse på pædagogerne og andre på bostedet når hun kommer hjem, hvilket er noget der sjældent sker.

Del 5. Pia beslutter sig for, at tage en samtale med Marie. Hun går ned til afdelingen hvor Maries værelse er. Hun banker stille på døren og går ind. Det første hun får øje på da hun træder ind på værelset, er Marie som ligger i sin seng og stirrer tomt op i loftet med tårer i øjnene. Pia lukker døren efter sig og går hen til sengen. Hun tager en stol og sætter sig ved Marie. Pia: ”Hvordan er det gået til svømning i dag?” Til at starte med er Marie tavs. Hun kigger på Pia et kort øjeblik, og derefter op i loftet igen. ”Det er gået fint nok” svarede Marie. Pia trækker lidt på smilebåndet og snakken mellem dem glider. Pia spørger indtil hvorfor Marie isolerer sig så meget og ikke hilser på folk, når hun kommer hjem. Marie fortæller Pia, at hun har det dårligt og græder meget. Pia kan mærke at Marie stille begynder at åbne sig, og hun kommer ind på Jonas. Han bor også på bostedet og har gjort det i 4 år. Det første Marie fik øjnene op for, på hendes nye hjem var denne unge dreng, som er et par år ældre end hende. Hun forelskede sig meget hurtigt i ham. Der gik et stykke tid før Marie fandt ud af, at Jonas har en kæreste, som bor udenfor bostedet. Hun har længe gået med sommerfugle i maven ved tanken om Jonas og hun smelter indeni ved tanken om ham. Da hun finder ud af han har en kæreste, og slet ikke er interesseret i hende, vælter hendes verden. Marie og Pia sidder længe og snakker. Pia er meget lyttende og Marie fortæller og fortæller. Efter Pia og Marie har snakket, tager Marie sig en lur mens Pia går ud og ser til de andre beboere. Dagen går og Pia føler, at det har været en god dag. Hun har fået sig en rigtig god snak med Marie. Hun er klar over Marie er en meget ked af det og ulykkelig, men Pia mener at problemet skal tages en dag af gangen.

Del 6. På Solsikken starter morgenen som den plejer med de daglige rutiner. Beboerne skal vækkes, personale skal kontrollere at alle kommer ind under bruseren og i bad, hvorefter der bliver lavet morgenmad og alle samles. Herefter bliver børnene sendt i skole eller på arbejde med en bus.
Formiddagstimerne forløber sig roligt, Pia og hendes kollegaer arbejder med en masse administrativt. Omkring eftermiddag er alle kommet hjem fra skole og arbejde. Der er forholdsvis fredeligt på bostedet. Pia sidder i fællesarealet i midten af de to afdelinger. Her kan hun sidde og have et overblik over hvad der sker i huset.

Del 7. Begravet i sine papirer, er der noget der fanger Pias opmærksomhed. Idet hun hører et brag er det fordi der bliver smækket en dør op i væggen. Pia kigger forvirret op og ser Marie komme grædende mod hende. Hun ser blod på Maries arm, over hele hendes bluse og ned langs hendes bukser. Pia observerer, at Marie har gjort skade på sig selv, hun har skåret sig i håndleddet. Pia skynder sig ud på det nærmeste badeværelse efter en masse papir, for at få stoppet blødningen. Pia reagerer hurtigt og strammer papiret om Maries håndled, hvorefter hun får øjenkontakt med Marie. Pia spørger hende med ro i stemmen, hvorfor hun er så ked af det. Pias erfaring siger hende, at hun skal få Marie til at fokusere på noget andet, end det hun har gjort ved sig selv. Marie fortæller Pia, at hun er ked af det på grund af Jonas.

Del 8. Pia fortæller hende, at hun er en god og dejlig pige. Marie kan bare ikke selv se det men Pia forsætter. Hun prøver at vende Maries tanker ved, at få hende til at fokusere på, at hun er god nok som hun er. Pia ved at hun altid skal blive ved med at forsøge og ikke give op. Man skal blive ved med at være kreativ med løsninger og tænke ud af boksen. Man skal tro på, at det man gør, er det rigtige. Pia er også klar over, at det er en længerevarende proces og at personalet på bostedet Solskikken ikke vil give op.